Optiske linjeterminaler (OLT) – en omfattende købsvejledning
Optisk linjeterminal (OLT, Optical Line Terminal) er en central aktiv enhed i et passivt optisk netværk (PON). Den aggregerer trafik fra abonnentterminaler (ONT/ONU) og forbinder dem med operatørens kerne-netværk. Valget af OLT påvirker båndbredde, skalerbarhed og pålidelighed i hele netværket – uanset om det drejer sig om et FTTH-netværk til et boligområde, campusinfrastruktur eller transport af trafik fra 5G-basisstationer. I guiden har vi forberedt en oversigt over de vigtigste standarder, tekniske parametre og udvælgelseskriterier, der letter valget af terminal til et specifikt projekt.
Hvordan fungerer OLT-terminalen?
OLT er placeret på operatørens side – i centralen eller i distributionsknuden i det optiske netværk. Den indsamler data-, video- og stemmetrafik (VoIP) fra mange abonnentterminaler og sender det til kerne-netværket, mens den i den modsatte retning distribuerer trafik til abonnenterne.
I downstream retning (fra operatøren til abonnenten) sender OLT et enkelt datastrøm, der når alle terminaler i en given gren af netværket. Hver terminal modtager kun de data, der er beregnet til den, og i GPON- og XGS-PON-standarderne er transmissionen desuden krypteret med AES-algoritmen. I upstream retning deler abonnenterne det samme fiber, derfor tildeler OLT hver terminal tidslukker til transmission (TDMA). Mekanismen til dynamisk båndbreddeallokering (DBA, Dynamic Bandwidth Allocation) justerer løbende båndbreddeallokeringen til det faktiske behov, hvilket forhindrer kollisioner og muliggør effektiv udnyttelse af portens båndbredde.
Mellem OLT og abonnentterminalerne er der ingen aktive elementer. Signalet fra en PON-port deles af passive optiske splittere, hvilket gør, at en enkelt fiber, der forlader OLT, kan betjene mange abonnenter (point-to-multipoint-arkitektur). Dette reducerer antallet af fibre, der er nødvendige i distributionsnetværket, og forenkler kabelinfrastrukturen.
På abonnentens side arbejder terminaler ONT (Optical Network Terminal) eller ONU (Optical Network Unit). OLT registrerer og autentificerer dem (f.eks. baseret på serienummer eller adgangskode), overvåger deres tilstand og administrerer dem eksternt. Dette gør det muligt at levere internetadgang, IP-tv og telefoni inden for en enkelt fiberinfrastruktur.
De vigtigste fordele ved at anvende PON-teknologi:
- lavere bygge- og vedligeholdelsesomkostninger – der er ikke behov for at strømforsyne eller servicere mellemledsenheder i marken,
- skalerbarhed – nye abonnenter tilsluttes ved at udvide netværket af splittere, uden at der skal trækkes nye fibre fra centralen,
- effektiv udnyttelse af infrastrukturen – én OLT-port og én fiber betjener mange brugere,
- udviklingsvej – nyere standarder kan arbejde på det samme fiber-netværk som GPON.
Typer af OLT-terminaler
Det grundlæggende kriterium for opdelingen af OLT-terminaler er den understøttede PON-standard. Valget afhænger af netværkets størrelse, krav til båndbredde og den planlagte udviklingsretning for infrastrukturen.
GPON-terminaler
GPON (Gigabit Passive Optical Network) er en standard og i øjeblikket den mest udbredte teknologi i FTTH-netværk. GPON-porten giver en båndbredde på 2,488 Gb/s i downstream-retningen og 1,244 Gb/s i upstream-retningen, som deles af alle ONT-terminaler, der er tilsluttet den pågældende port. Standarden tillader tilslutning af op til 128 terminaler til en enkelt PON-port. GPON fungerer godt i FTTH- og FTTB-netværk, hvor de pakker, der tilbydes abonnenterne, normalt ikke overstiger 1 Gb/s.
XGS-PON-terminaler
XGS-PON er en standard, der tilbyder symmetrisk båndbredde på ca. 10 Gb/s i begge retninger. Det repræsenterer et næste skridt i udviklingen af GPON-netværk – det bruger forskellige bølgelængder, hvilket gør, at begge standarder kan arbejde parallelt på den samme fiber og det samme splitter-netværk. XGS-PON imødekommer den stigende efterspørgsel efter båndbredde relateret til cloud-tjenester, videokonferencer, streaming i høj opløsning og transport af trafik fra 5G-basisstationer. XGS-PON-terminaler er normalt udstyret med uplink-porte på 10 Gb/s eller hurtigere og fungerer godt til at betjene erhvervskunder samt i operatørnetværk med mange abonnenter.
EPON-terminaler
EPON (Ethernet Passive Optical Network) er en standard IEEE 802.3ah, der tilbyder symmetrisk båndbredde på 1 Gb/s. Dens videreudvikling er 10G-EPON (IEEE 802.3av), der giver op til 10 Gb/s. EPON overfører data i native Ethernet-rammer, hvilket forenkler integrationen med eksisterende LAN-infrastruktur. Af denne grund anvendes det blandt andet i virksomhedsnetsværk, campusnetværk og industrielle netværk samt i dele af operatørnetværk.
Combo- og modulære terminaler
Combo-terminaler understøtter to standarder på den samme PON-port – oftest GPON og XGS-PON. Combo-porten har integreret optik til begge standarder og en indbygget bølgelængdemultiplexer, hvilket gør det muligt at tilslutte både GPON- og XGS-PON-terminaler til en enkelt gren af netværket. Dette muliggør en gradvis migration af abonnenter til højere hastigheder uden at skulle udskifte distributionsnetværket.
Modulære terminaler (chassis-type) har slots til udskiftelige linjekort samt udskiftelige strømforsyninger og ventilatormoduler. Takket være kort, der understøtter forskellige PON-standarder, kan enheden udvides i takt med netværksudviklingen, hvilket er vigtigt især for operatører, der betjener tusindvis af abonnenter.
Hvordan vælger man en OLT-terminal? De vigtigste kriterier
Før køb er det værd at analysere:
- PON-standard – GPON til typiske FTTH-netværk, XGS-PON ved tjenester over 1 Gb/s og betjening af erhvervskunder, combo-porte ved planlagt migration fra GPON til XGS-PON, EPON til netværk baseret på Ethernet-infrastruktur,
- antal PON-porte og maksimalt antal ONT – med plads til netværksudvidelse,
- planlagt delingsforhold og krævet rækkevidde – disse bestemmer klassen af de optiske moduler,
- båndbredde og type uplink-porte – tilpasset trafikken fra PON-porte,
- strømforsyning – type og redundans,
- L2/L3-funktioner og administrationsmetode – herunder integration med systemer, der anvendes i netværket,
- kompatibilitet med ONT-terminaler, der skal implementeres hos abonnenterne.
Producenter af OLT-terminaler i Senetic's sortiment
I Senetic's sortiment er der OLT-terminaler fra forskellige producenter, herunder:
- TP-Link – GPON-terminaler til små og mellemstore operatører samt integratorer, med uplink-porte GE og SFP+,
- PLANET – terminaler i GPON- og EPON-standarder, anvendt blandt andet i virksomhedsnetsværk og industrielle netværk,
- Ubiquiti – et økosystem, der integrerer OLT, ONT og optiske moduler med central administration, hvilket forenkler implementering og opstart af tjenester,
- Extralink – økonomiske GPON-terminaler til lokale operatører og integratorer, der reducerer omkostningerne ved at bygge det første FTTH-netværk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad adskiller OLT fra ONT?
OLT er en enhed på operatørens side (i centralen eller distributionsknuden), der styrer hele PON-netværket: den dirigerer trafikken, tildeler båndbredde og autentificerer abonnentterminaler. ONT (Optical Network Terminal) er en terminal, der installeres hos abonnenten, som modtager det optiske signal og stiller tjenester til rådighed via Ethernet-, Wi-Fi- eller telefoninterfaces. En OLT-port betjener mange ONT-terminaler, mens en enkelt ONT normalt betjener en enkelt abonnentlokation.
Hvor mange slutbrugerenheder understøtter en GPON-port?
GPON-standarden tillader tilslutning af op til 128 ONT-terminaler til en enkelt PON-port. Det faktiske antal afhænger af det anvendte delingsforhold samt det optiske effektbudget.
Er OLT kompatibel med ONT fra en anden producent?
Generelt ja, hvis begge enheder understøtter den samme PON-standard. Producenter implementerer dog protokollen til administration OMCI forskelligt, hvilket kan begrænse fjernadministrationen af en terminal fra en anden producent – f.eks. softwareopdatering, tjenestekonfiguration eller avanceret diagnostik. Før implementering er det værd at tjekke OLT-producentens kompatibilitetslister og teste de valgte ONT-terminaler under laboratoriebetingelser.
Hvad er rækkevidden af et netværk bygget på OLT?
Den standardmæssige fysiske rækkevidde for GPON- og XGS-PON-netværk er 20 km. Dette bestemmes primært af det optiske effektbudget, dvs. klassen af de anvendte moduler. Den faktiske rækkevidde påvirkes også af tab på splittere, svejsninger og stik.
Hvad bruges SFP+-porte i OLT-terminalen til?
SFP+-portene fungerer som uplink-grænseflader – de forbinder OLT med aggregations- eller kerne-switches med en båndbredde på 10 Gb/s.
Kræver OLT-terminalen dedikeret administrationssoftware?
Ikke altid. De fleste OLT-terminaler har en indbygget webgrænseflade samt adgang via CLI, hvilket gør det muligt at konfigurere enheden uden yderligere software. Ved større implementeringer tilbyder producenterne NMS-systemer til central administration af mange terminaler og abonnenter. Til overvågning via eksterne værktøjer anvendes SNMP-protokollen, og i operatørnetværk integreres OLT ofte med OSS/BSS-systemer.
